Det skandinaviske eksperiment

Asbjørn Goul Andersen, PhD-stipendiat, Frischsenteret, Oslo

(Original post: 04.04.2020 – Last edited: 11.04.2020)

De skandinaviske lande blev ramt af corona-epidemien næsten samtidigt. I ugerne 7-10 bragte skiturister smitten med hjem, og derefter gik det hurtigt. Da Danmark 11. marts overgik fra en inddæmnings- til en afbødningsstrategi, var antallet af smittede næsten det samme: 500 i Sverige, 514 i Danmark, 629 i Norge. 

Siden har de tre lande håndteret epidemien vidt forskelligt. Der er egentlig tale om et historisk eksperiment.

Fra starten var strategien ellers den samme: Man skulle bremse smittespredningen for at undgå et overbelastet sundhedsvæsen. Målet var ikke at stoppe epidemien, men at strække den over en længere periode – flade kurven ud. Men hurtigt kørte landene i hver sin retning.

Det er velkendt, at Sverige følger sin egen kurs. Man ville ikke lukke samfundet ned. Mindre kendt er det, at Norge i modsætning til Danmark hele vejen har fulgt WHO’s anbefalinger om at opspore og teste mulige smittebærere. Og den 23.marts skiftede Norge officielt til en undertrykkelsesstrategi ligesom i Østasien, Australien og senest også Tyskland. Nu ville man bekæmpe epidemien, ikke kun afbøde den.

Det er for tidligt at konkludere, hvem der kommer bedst gennem krisen. Men eksperimentet giver enestående muligheder for at vurdere, hvad der virker.

Coronavirusset smitter primært ved fysisk tæt kontakt mellem mennesker. For at bremse smitten må denne kontakt minimeres. Dette kan gøres på to måder: (1) Ved at minimere nærkontakt i almindelighed, eller (2) ved at finde og isolere smittede, så de ikke smitter andre.

Det første omfatter f.eks. begrænsning af forsamlinger, lukning af skoler, restauranter m.v. og opfordring til hjemmearbejde. Sådanne tiltag har været bredt anvendt i Norge og Danmark, mens Sverige har været tilbageholdende. Her har man satset på at kunne nøjes med at skærme ældre og andre risikogrupper.

Den anden tilgang kræver, at man ved hvor smitten er. Ideen er at bryde smittekæder gennem bred testning, kontaktopsporing og isolation af smittede. Dette har Norge hele tiden tillagt stor vægt, mens Sverige og Danmark har haltet efter. Danmark droppede kontaktopsporing allerede 12. marts.

De skandinaviske lande har deres sundhedsfaglige rådgivere: Folkhälsomyndigheten i Sverige, Seruminstituttet i Danmark og Folkehelseinstituttet (FHI) i Norge. Landenes forskellige tilgange afspejler imidlertid ikke grundlæggende faglige uenigheder mellem myndighederne. De afspejler snarere, at landenes regeringer har tillagt vejledningen forskellig vægt.

Den ene yderlighed er Sverige, som nærmest har overladt landets statsepidemiolog ansvaret for håndteringen af epidemien.

Derimod gik den norske regering imod myndighedernes anbefaling, da man d. 23. marts skiftede fra en afbødnings- til en såkaldt undertrykkelsesstrategi. Som den norske sundhedsminister udtrykte det: ”Dette handler om forskellige roller. FHI præsenterer et vidensgrundlag for regeringen og Helsedirektoratet, som skal tage beslutninger. Men det er regeringen som bestemmer dette. Og der er bare én plan. Vi arbejder med at slå spredningen af virusset ned”.

I Danmark har politikere og myndigheder også haft svært ved at skjule uenigheden. Da statsministeren d. 11. marts lukkede store dele af Danmark ned, var der godt nok tale om tiltag, som også fandtes i myndighedernes værktøjskasse. Men de blev taget hurtigere i brug, end myndighederne havde lagt op til. 

På pressemødet den følgende dag lagde sundhedsministeren heller ikke skjul på, at det var en politisk beslutning, truffet ud fra et forsigtighedsprincip. Og regeringens grænselukning d. 13. marts blev ligefrem undsagt af Sundhedsstyrelsen.

Og så var der postyret om testning. Med afbødningsstrategien blev testning forbeholdt personer med svære symptomer og risikogrupper. På anbefaling fra WHO annoncerede Heunicke d. 16 marts, at der omgående skulle testes mere. Det så myndighederne dog ikke behov for, og det har mildest talt haltet med implementeringen.

Norge fulgte i hælene på Danmark med både ned- og grænselukning. Men Norge fortsatte med testning og kontaktopsporing. Således havde man i Norge testet ca. 90.000 personer ved udgangen af marts, mod 23.800 i Danmark og 36.900 i Sverige. Og den norske regering har annonceret en yderligere fordobling af testkapaciteten.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen også skiftet spor mht. at udvide testkapaciteten, men der er ingen melding om opsporing af smittekilder.

Sådan er det gået til, at tre lande, hvis rådgivende myndigheder fra starten har abonneret på de samme synspunkter, er endt med at gå helt forskellige veje.

Både danske og norske medier har ofte portrætteret uenighederne som en strid mellem politik og sundhedsfaglighed. Det er dog misvisende at tale om én sundhedsfaglighed. For mens sundhedsmyndighederne i Skandinavien ser epidemien som noget, vi skal igennem, og hvor størstedelen af befolkningen skal smittes, har sundhedsfagligheden i Østasien og Australien haft fokus på at stoppe epidemien.

Uenigheden beror på forskellige vurderinger af, om det er muligt og fornuftigt at holde smittespredningen nede, indtil der findes en vaccine. 

WHO anbefaler at begrænse smitten maksimalt. Det er denne linje, Norge har fulgt hele tiden. Alle europæiske lande har optrappet testning markant. Og Tyskland, der aldrig forlod kontaktopsporingen, følger nu også en undertrykkelsesstrategi. De lande, der har fulgt WHO-anbefalingerne, udmærker sig p.t. ved markant lavere dødstal.

Tiltagene i Danmark og Norge har været effektive, og smittetallet, R, er iflg. myndighederne faldet til hhv. 0,9 og 0,7 – niveauer hvor smitten i samfundet aftager. 

Erfaringerne fra Sverige har vist, at det er vanskeligt at skærme risikogrupper mod udbredt smitte i samfundet, og landet har langsomt lukket mere ned.

Omvendt annoncerede Danmark og Norge i denne uge genåbningsplaner. Planerne har ligheder, herunder genåbning af børnehaver og skoler, men der er en afgørende forskel.

Norge satser på at holde smitten nede. Danmark vil slippe den fri. Men i et kontrolleret tempo, så sundhedsvæsnet kan følge med. Og så der langsomt opbygges immunitet i befolkningen. Diverse skøn tyder på, at omkring 2 pct. kan have været smittet, så der er langt til de 60 pct., man håber, vil give flokimmunitet.

På den måde går den danske model fra noget, der mest ligner en halvhjertet norsk model til en omvendt svensk model: Først brat nedlukning, så kontrolleret smitte. De tre lande ser altså ud til at fortsætte i hver sin retning.

Der er længe til man kan vurdere de fulde konsekvenser af landenes strategier. Indtil videre må vi nøjes med de kortsigtede konsekvenser af politikken før genåbningen.

Ved at sammenligne Danmark og Sverige kan man sige noget om betydningen af tidlig og omfattende nedlukning. Ved at sammenligne Danmark og Norge kan man sige noget om effekten af massiv test, opsporing og isolation af smittebærere.

Distanceringstiltagene ser ud til at være effektive. I Danmark var der 10. april 247 dødsfald, i Sverige 870. Det er 43 dødsfald pr. 1 mio. indbyggere i Danmark, 86 i Sverige.

Men Norges aktive smittekæde-brydning ser også ud til at have stor effekt: I Norge var der kun 113 døde. Det er 21 pr. 1 mio. indbyggere – under det halve af Danmark og en fjerdedel af Sverige.

I øvrigt har den norske nedlukning været mindre omfattende end den danske. F.eks. har storcentre, restauranter og cafeer ikke været omfattet, og kun forsamlinger med mere end 500 deltagere er forbudt på landsplan. Dette peger på, at aktiv testning og kontaktsporing er effektivt og kan bidrage til en hurtigere genåbning.

Kilde: worldometers.com d. 10.04.2020
Kilder: folkhalsomyndigheten.se (Sverige), ssi.dk (Danmark), fhi.no (Norge) d. 10.04.2020

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create your website at WordPress.com
Kom igang
%d bloggers like this: